Spring over navigationshyperlinks
El
GAS
ANLÆG OG PROJEKTER
KLIMA OG MILJØ
FORSKNING
JOB
OM OS
Sidst opdateret 27. april 2012
abonner denne side print denne side email denne side
Nettilslutning af Anholt havmøllepark 
Den 1. august 2012 skal Energinet.dk være klar med de tekniske anlæg, der skal føre strømmen fra den kommende havmøllepark mellem Djursland og Anholt ind i elnettet.

Med sine 400 megawatt bliver Anholt Havmøllepark Danmarks største. De 111 vindmøller kan producere el til 400.000 husstande. Det betyder, at havmøllerne kan levere, hvad der svarer til fire procent af det danske elforbrug. Havmølleparken opføres af Dong Energy.

Det er Energinet.dk’s opgave at bygge og drive de tekniske anlæg, som bringer strømmen fra havmøllerne ind i det overordnede elnet på land.

Det anlæg, som skal opsamle og transportere strømmen fra havvindmøllerne ind i det eksisterende elnet, består af fire hovedelementer:

  • En transformerplatform, som opsamler strømmen fra havmøllerne og sætter den elektriske spænding i vejret
  • Et søkabel, som transporterer strømmen ind til land
  • En kabelstation, ved overgangen fra søkablet til landkablet
  • Et landkabel, som transporterer strømmen til en eksisterende transformerstation

Baggrund
Energinet.dk modtog i oktober 2008 et pålæg fra Klima- og Energiministeren om at bygge nettilslutningen til Anholt havmøllepark. Selve opførelsen af parken blev vedtaget i energiforliget fra februar 2008. For mere information se Energistyrelsens hjemmeside.

Den valgte løsning for nettilslutningen af Anholt Havmøllepark, er besluttet ud fra en analyse af forskellige tilslutningsmuligheder. For mere information om valget henvises til forundersøgelsesrapporten.

Budget
Energinet.dk’s nettilslutning af Anholt Havmøllepark er budgetteret til 1,3 mia. kr.

Nettilslutning
Energinet.dk har lavet en kort film om, hvordan vi tilslutter en havvindmøllepark. Se filmen her.

Kontakt

Jens C. HygebjergEltransmission, Transmissionsprojekter+4576224533JCH@energinet.dk
Jens C. Hygebjerg

Links


Læs mere

Find nyheder og pressemeddelelser om Anholt-projektet her