Af Lene Dalsgaard Nielsdatter

At finde forkullede stykker korn i depoter fra den sene bondestenalder er ikke hverdags kost for en arkæolog. Endnu sjældnere er det at finde kornrester med omkring 4000 år på bagen i de mængder, arkæologerne har fundet, da de gravede i jorden, hvor Energinet.dk opfører koblingsstation Revsing nord for Vejen.

- Forhistoriske korn er en forunderlig størrelse at finde. Oftest er det synlige og led genkendelige genstande, som potteskår eller flintredskaber, der dukker op under en udgravning. Forkullede korn dukker typisk først op efter udgravningen, når jordprøven blive puttet i vand, så de lette dele udskilles. Men på denne udgravning væltede det bogstavlig talt op med korn. Det var ikke til at overse, fortæller arkæolog og udgravningsleder på Revsinggård, Thomas Knudsen, fra Museet på Sønderskov. 

Ukendt antal kilo
Thomas Knudsen og hans kolleger har sammenlagt taget et halvt ton jord, der var fyldt med korn med til videre undersøgelse.
- På nuværende tidspunkt er kornet ikke adskilt fra det tilhørende jord, så det er svært at sige, hvor mange kilo korn, der er tale om. Der er ikke lavet naturvidenskabelige analyser på kornmaterialet, så det er endnu ikke muligt at sige meget konkret om kornet, siger Thomas Knudsen.

Korngruber er en form for rund jordkælder, som sandsynligvis har fungeret som et slags spisekammer eller været brugt til opbevaring af såsæd. Jordkælderen har sikret kornet mod elementerne og skadedyr.

Udover korngruberne med det forkullede korn fandt arkæologerne fire huse, hvoraf en vurderes at være fra den mellemste bondestenalder, mens de tre andre er fra slutningen af bondestenalderen.

Øverst: Udgravning af forsænket hustomt. Til højre: Markeringerne viser, hvor der har været et stenalderhus. Landmålerstokkene er tagbærende stolper.
Nederst: til venstre ses en korngrube. Til højre ses nogle af de mange forkullede korn, arkæologerne fandt, der hvor koblingsstationen i Revsing opføres. Fotos: Museet på Sønderskov