Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Sidst opdateret 31. maj 2011
Hvad skal bære masten?
Monopæl eller betonfundament? Det afhænger af jordbundsforholdene, og derfor er Energinet.dk ved at få udført geotekniske boringer på strækningen mellem Kassø og Revsing.

Jordbunden skal undersøges ved hver mast, så i alt skal der udføres ca. 520 geotekniske boringer på hele strækningen mellem Kassø og Tjele.

Monopæl
Monopælen er et 15-18 meter langt stålrør, som rammes ned i jorden, og som masten gøres fast på. Denne type fundament vælges primært, hvor jordbunden er blød.


Monopælen rammes 10-12 meter ned i jorden med en rambuk


Når pælen er rammet ned, støbes en betonovergang under jorden


Fundamentet med monopæl er her klar til, at masten rejses og boltes fast

Betonfundament
Betonfundamentet vælges, hvor jordbunden er mere hård. Her støbes en betonplade ca. to meter under terræn. Ovenpå denne plade støbes en betonsokkel, som masten senere boltes fast på. Fundamentets størrelse afhænger af jordbundsforholdene.

Erstatning for markskader
Når Energinet.dk har afsluttet de geotekniske boringer, får lodsejeren erstatning for de markskader, som boringerne har forvoldt. I samme ombæring opgøres og udbetales også erstatning for markskader, som er forvoldt af de arkæologiske undersøgelser.