Hvad er der i salthorsten?
Det salt, vi i dag putter på vores æg og spiser, er det samme salt, som findes i salthorsten under Lille Torup.
For 250 millioner år siden lå havet, hvor Himmerland ligger i dag. Havet var præget af stor vandfordampning, og saltet i havet blev derfor aflejret. Naturen dannede på den måde en kæmpemæssig "saltpude", som kaldes en salthorst. Sammen med saltet blev der aflejret en række naturligt forekommende grundstoffer fra urhavet, herunder metaller.
Salthorsten består derfor af salt, lidt sand og en meget lille mængde andre stoffer, bl.a. metaller, som naturligt fandtes i urhavet længe før, der var noget, der hed menneskeskabt forurening.
Vil saltet skade Limfjorden?
Hvert år tilføres Limfjorden millioner af tons saltvand fra Vesterhavet.
Ved pilotprojektet ventes udledt ca. 140 tusinde tons salt fra salthorsten. Det svarer til ca. 0,1 % af den mængde salt, som Limfjorden naturligt får tilført fra Vesterhavet i samme periode.
Hvis alle syv kaverner genudskylles én gang ventes udledt ca. 1 mio. tons salt over ca. syv år. Det svarer til ca. 0,09 % af den mængde salt, som Limfjorden naturligt får tilført fra Vesterhavet i samme periode.
Saltvandet, der udledes i Lovns Bredning, vil have en saltholdighed, som svarer til den, der i forvejen er i området, og i øvrigt svarer saltet fra salthorsten til det salt, vi til dagligt bruger og spiser på vores æg.
Naturstyrelsen vurderer på baggrund af omfattende undersøgelser de seneste fire år, at overholdes kravene til udledningen af saltvandet i Limfjorden, vil udledningen kunne ske uden væsentlige påvirkninger af vandområderne.
Samtidig bruges et forsigtighedsprincip, fordi der først gennemføres et pilotprojekt med én genudskylning, som herefter vurderes, før Naturstyrelsen giver accept til udskylning af de øvrige kaverner.
Kilder: Naturstyrelsens informationsfolder om projektet, Miljørapport og VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus, miljøministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg samt Naturstyrelsens miljøgodkendelse.
Er saltet forurenet med gifte og tungmetaller?
Det salt, vi i dag putter på vores æg og spiser, er det samme salt, som findes i salthorsten under Lille Torup.
Saltet i kavernen er inddampet "havsalt" fra urhavet. Salthorsten har også et indhold af naturligt forekommende grundstoffer, herunder en række miljøfremmede stoffer og metaller. De var i urhavet for millioner af år siden, længe inden den menneskeskabte forurening.
Selv om stofferne findes i meget små mængder (< 0,1 % af salthorsten), så er de i lighed med salt giftige, hvis koncentrationen er tilstrækkelig stor.
En lille del af disse stoffer vil blive ledt ud i Lovns Bredning, men en stor del vil bundfældes og blive i kavernen. Erfaringen fra udskylninger i Tyskland viser, at op til 90 % af metallerne i saltet ikke skylles med ud, men derimod bliver i hulrummene, hvor de bundfælder.
De metaller, som udledes, er naturligt bundet til havsalt, og findes derfor
allerede naturligt i Limfjorden. Udledningen af metaller fra gaslageret vil være væsentligt mindre en den udledning, som kommer fra åer, atmosfæren og rensningsanlæg i området, hvor der er 22 dambrug, 22 rensningsanlæg og et industrianlæg med udledning i området.
Naturstyrelsen vurderer, at de udledte metaller fra genudskylningen ikke har en væsentlig betydning set i forhold til den samlede belastning af Limfjorden. Vurderingen er, at hvis kravene til udledningen af metaller og miljøfremmede stoffer overholdes, så er der sikret et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for udledningen til Natura 2000-områderne i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Udledningen af metaller, vil dermed ikke medføre en væsentlig påvirkning af området.
Risikoen for ophobning af bl.a. tungmetaller i fødekæden og dermed risikoen for skader på fx skaldyr og fisk i Limfjorden er også vurderet. Indholdet af metaller i fx muslinger i Lovns Bredning og Limfjorden er lavt i forhold til landsdækkende målinger, og der er ikke målt et højere indhold af metaller i fødekæden i Lovns Bredning i forhold til andre steder i Limfjorden. Der er således ikke målt nogen ophobning af tungmetaller i fødekæden fra den sidste udskylning i Lovns Bredning, som skete over 16 år fra 1983-95, da gaslageret blev etableret.
EU har indsamlet omfattende viden om stoffers betydning for miljøet og har fastsat maksimumskrav til udledninger. På den baggrund har Naturstyrelsen fastsat krav til Energinet.dk's udledning ud fra en vurdering af stoffernes effekter på dyr og planter, og på stoffernes evne til at nedbrydes og bioakkumulere. Kravene skal sikrer beskyttelsen af de mest følsomme arter i Limfjorden, og dermed at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning eller skade på Natura 2000-områderne, dets integritet eller de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget. For at sikre, at Naturstyrelsens krav overholdes, tages der under hele projektet målinger af vandet. Og for at følge et forsigtighedsprincip gennemføres i første omgang et pilotprojekt, som skal vise, at forudsætningerne for godkendelsen holder stik. Hvis kravene til udledningen ikke kan overholdes i pilotprojektet, vil der enten blive iværksat rensning, og hvis det ikke er teknisk muligt, vil projektet blive standset.
Kilder: Naturstyrelsens informationsfolder om projektet, Miljørapport og VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus, miljøministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg spørgsmål 478 og 533, den sammenfattende redegørelse med en gennemgang af sagen side 12-29 samt Naturstyrelsens miljøgodkendelse.
Men fiskene forsvandt, da gaslageret blev etableret?
Gaslageret blev etableret i årene 1983-95, og samtidig blev der i årene 1984 til 1996 observeret en stor nedgang i fiskebestandene, ikke kun i Lovns Bredning, men i hele Limfjorden. Det er derfor nærliggende at tro, at der er en sammenhæng. Men ifølge Danmarks Fiskeriundersøgelser skyldes nedgangen i fiskebestandene omfattende iltsvind, og der er ikke noget, som indikerer at gaslageret skulle være en væsentlig årsag til iltsvindet i fjorden. Limfjorden er påvirket af store tilførsler af næringsstoffer fra land, især af kvælstof, primært fra landbruget. Den store tilførsel af næringsstoffer medfører forøget opblomstring af planktonalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og derved forringer vandplanternes udbredelse og forøger risikoen for iltsvind.
Kilder: Miljørapport og VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus side 89-94, og miljøministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, spørgsmål 532.
Er der undersøgt alternativer?
I forbindelse med udarbejdelsen af Miljørapport og VVM-redegørelse med vurderingerne af virkningerne på miljøet, har en lang række alternative løsninger været overvejet:
- Kan gaslageret flyttes til et andet sted?
- Kan det udskyllede salt bruges til fx vejsalt?
- Kan det udskyllede salt eksporteres til en eksisterende saltfabrik?
- Kan der etableres produktion af salt ved gaslageret?
- Kan man bruge grundvand til udskylning af kavernerne?
- Kan det udskyllede saltvande ledes gennem et rør til en anden lokalitet ved Sallingsund, Løgstør Bredning, Aggersund eller i Vesterhavet ved Bovbjerg eller i Jammerbugten?
Alternativerne er på grund af de miljømæssige og økonomiske omkostninger ved skulle anlægge nye rørledninger til at transportere vandet over lange afstande (mellem 18 og 94 km) ikke aktuelle, da projektet på baggrund af Miljørapportens og VVM-redegørelsens undersøgelser vurderes ikke at påvirke eller skade vandmiljøet ved udledning i Lovns Bredning.
Konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet har også været vurderet.
Kilder: Miljørapport og VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus side 59-64, miljøministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, spørgsmål 540 og 969.
Hvordan overvåger vi fjorden?
I de senere år er der indsamlet store mængder miljødata fra Lovns Bredning. Under pilotprojektet vil udledningen og vandmiljøet blive nøje overvåget, og Energinet.dk får ikke lov at fortsætte med udskylning af flere kaverner, før Naturstyrelsen har vurderet data fra overvågningen under pilotprojektet. Også når udskylningen af de øvrige kaverner foregår, vil udledning og vandmiljøet blive overvåget.
Der tages dagligt målinger, inden saltvandet ledes ud i Limfjorden, og hver 14. dag tages prøver i Lovns Bredning.
Overvågningen foretages af en uafhængig virksomhed, som er akkrediteret og kompetent på miljøområdet. Energinet.dk forventer, at lokale fiskere vil deltage aktivt i miljøundersøgelserne, ligesom det skete i forbindelse med de omfattende forundersøgelser, som ligger til grund for Miljørapporten og VVM-redegørelsen, hvor projektets virkninger på miljøet er vurderet.
Under pilotprojektet vil både udledningen og vandmiljøet blive overvåget. Det er fysiske forhold som fx temperatur, kemiske forhold som fx saltindholdet i vandet og biologiske forhold fx fiskelarver.
Kilde: Miljøgodkendelsen.