Jævnstrømsforbindelser har den fordel, at de kan lægges som kabler i jorden eller i havbunden over lange afstande. Vekselstrøm kan indtil videre kun lægges i kabler over korte afstande.

Ulempen ved jævnstrømsforbindelser er, at de kun kan transportere strøm fra ét punkt til et andet.  Der er ikke – som på vekselstrømsforbindelser – mulighed for at etablere ”til- og frakørsler”, så der kan tappes strøm af eller fyldes strøm på flere steder på strækningen.

Det tekniske anlæg består af disse hovedelementer:

• To omformerstationer – én på Sjælland og én på Fyn.
• Et 32 kilometer langt søkabelsystem
• To landkabelsystemer på i alt 26 kilometer – ét på Sjælland og ét på Fyn.

Omformerstationer
Omformerstationerne – i Fraugde øst for Odense og Herslev sydøst for Kalundborg - omformer jævnstrøm til vekselstrøm og omvendt. Omformningen sker i en såkaldt ventilhal. Samtidig forbinder stationernes koblingsanlæg Den elektriske Storebæltsforbindelse til det eksisterende højspændingsnet.

Stationen i Fraugde er bygget i forbindelse med en eksisterende transformerstation.

Stationen i Herslev er nyanlagt. Den er placeret under 400 kilovolt ledningen mellem Asnæs ved Kalundborg og Bjæverskov ved Køge. For at mindske stationens synlighed i landskabet er der anlagt kunstige bakker omkring stationen. Bakkerne er beplantet med træer og buske, og der er anlagt stier og en ridebane.  

Søkablet
Søkabelsystemet består af et 400 kilovolt jævnstrømskabel, et 20 kilovolt returkabel og lyslederkabler. Det er 32 kilometer langt og går fra Risinge Hoved på Fyn til Mullerup på Vestsjælland.

Landkabler
Landkabelsystemerne består også af et 400 kilovolt jævnstrømskabel, et 20 kilovolt returkabel og lyslederkabler. På Fyn er landkablet 16 kilometer langt, mens det på Sjælland er 10 kilometer.

68 lodsejere har lagt jord til landkablerne til Den elektriske Storebæltsforbindelse.