Langt de fleste strømafbrydelser er små og lokale og skyldes, at der er fejl på distributionsnettet, der går ud til den enkelte husstand, eller på husstandens forsyning.
Læs mere om mulige årsager til strømafbrydelser
Hvem har ansvaret?Energinet.dk har ansvar for den overordnede forsyningssikkerhed på el- og naturgasområdet i Danmark. Det vil sige, at virksomheden har ansvaret for, at der døgnet rundt, året rundt er tilstrækkelig energi i el- og gastransmissionsnettene til at dække forbrugernes energibehov.
Energinet.dk har også ansvar for det overordnede beredskab i den danske el- og gassektor og for at koordinere beredskabet både før, under og efter en krisesituation. Beredskabet betyder, at energisystemerne hele tiden overvåges, og at der er lagt planer for, hvordan forsyningen kan genetableres, hvis der kommer forstyrrelser.
Læs mere om Energinet.dk's beredskabsopgaver
Følg situationen her på sidenOpstår der større forstyrrelser i elforsyningen, der berører mange mennesker, kan du følge situationen her på vores hjemmeside. Som tommelfingerregel gælder, at der skal være mere end 40.000 forbrugere, der er afbrudte, før Energinet.dk informerer.
Lyt til Danmarks Radio
Hvis der er en større strømafbrydelse, kan du følge situationen på DR's regionalstationer i en batteri- eller bilradio.
Mindre afbrydelser
Er der tale om mindre afbrydelser, kan du søge information hos dit lokale elnetselskab - det fremgår af din elregning, hvem det er.
Find dit lokale elselskab