Spring over navigationshyperlinks
El
GAS
ANLÆG OG PROJEKTER
KLIMA OG MILJØ
FORSKNING
JOB
OM OS
Sidst opdateret 20. marts 2012
abonner denne side print denne side email denne side
Roller 
Nedenfor finder du en kort beskrivelse af hvilke opgaver, der udføres af de forskellige aktører på detailmarkedet.
  • Elleverandør
    Elleverandøren køber el på det frie elmarked og sælger det videre til dig og andre kunder. Du kan skifte elleverandør eller måske skifte til et andet produkt hos den elleverandør, du allerede har. Mange elleverandører sælger el i hele Danmark, og du kan uden problemer vælge en elleverandør i en anden landsdel.
  • Forsyningspligt
    Nogle af elleverandørerne har forsyningspligt i et område. Det betyder, at de skal sælge el til de forbrugere, som ikke har skiftet elleverandør eller produkt. Forsyningspligtpriser er reguleret af Energitilsynet, som styrer, at disse priser følger elmarkedets priser.
  • Netvirksomhed
    Du kan ikke skifte din netvirksomhed. Netvirksomheden ejer kabler og ledninger, som går ud til den enkelte forbruger. Netvirksomhederne skal stille deres elnet til rådighed for de elleverandører, der leverer el til dig. Til gengæld reguleres deres priser og tariffer gennem lovgivningen. Energitilsynet overvåger og kontrollerer, at de ikke opkræver for meget fra forbrugerne.
    Netvirksomheden har ansvaret for en sikker elforsyning til dig. Derudover giver de energirådgivning og oplyser om el-sikkerhed og markedsforhold. De opkræver betaling for brug af deres eget elnet, men skal også opkræve betaling for flere andre opgaver fx:
    Net- og systemtarif: Betaling til Energinet.dk, som ejer nettet på de allerhøjeste spændingsniveauer – elnettets motorvej.
    Overliggende nettarif eller transmission: Betaling for transport af strømmen gennem kabler og ledninger med højspænding – elnettets hovedvej.
    PSO – Offentlige forpligtelser: Alle forbrugere betaler til en række samfundsopgaver, som for eksempel forskning og miljøvenlig energi.
    Afgifter: Netvirksomheden skal opkræve afgifter på vegne af staten. Der er tale om elafgift, eldistributionsafgift, elsparebidrag og CO2 bidrag. Afgifterne beregnes som en pris pr. kWh.
  • Energitilsynet
    Energitilsynet fører tilsyn med de priser, som de forsyningspligtige elleverandører opkræver hos kunderne, samt med de tariffer, som opkræves af netvirksomhederne.
  • Ankenævnet på energiområdet
    Hvis en forbruger ønsker at klage over fx kvaliteten, regningen, målingen, et leverandørskifte eller prisen for elleverancen, kan forbrugeren klage til Ankenævnet på Energiområdet. Klagevejledning finder du på Ankenævnets hjemmeside.  
  • Dansk Energi
    Dansk Energi er brancheorganisationen for energiselskaber. Dermed repræsenterer Dansk Energi interesserne for elleverandører, netvirksomheder og produktionsselskaber.

Kontakt

Ulrik Stougaard KiilElmarked, Detailmarked og Markedsdrift+4576224275USS@energinet.dk
Ulrik Stougaard Kiil

Links


Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.

Vores generelle kontaktinfo finder du her.