2013 var et rekordår for dansk vindkraft
Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Du er her:Skip Navigation Links > Forside > El > Nyheder
Publiceret 14. januar 2014 kl. 18.11
2013 var et rekordår for dansk vindkraft
Aldrig før har Energinet.dk indpasset så store mængder vindkraft i elsystemet som i 2013, og aldrig før har vindmøllerne på en enkelt måned produceret, hvad der svarer til mere end 50 pct. af danskernes elforbrug

​I december var vindkraften for første gang oppe på at dække, hvad der svarer til over halvdelen af elforbruget (54,8 pct.). 50 pct. vindkraft i forhold til elforbruget i 2020 er det mål, politikerne har sat.

I juleugen (uge 52), hvor elforbruget traditionelt er lidt lavere end normalt, fordi fabrikker har lukket, var vindmøllerne helt op på at dække, hvad der svarer til 68,5 pct. af elforbruget.

Den højeste andel vindkraft på en enkelt time var den 1. december 2013 mellem kl. 04 til 05. Andelen her var på 135,8 pct. Den højeste andel vindkraft på et døgn var lørdag den 21. december, hvor vindmøllerne producerede, hvad der svarer til 102 pct. af elforbruget. Derimod var andelen af vind kun på 69,1 pct. den 28. oktober, da orkanen ramte Danmark.

Når dags- og timerekoderne ikke fandt sted under en af efterårets kraftige stormvejr, hænger det først og fremmest sammen med, at de fleste vindmøller stopper af sikkerhedshensyn, når vinden kommer op på omkring 25 meter i sekundet.
 
Rekorderne gælder ikke alene for Danmark. De er også verdensrekorder. For ingen lande har så stor en vindkraftkapacitet i forhold til elforbrugets størrelse, som vi har i Danmark.

Rekorderne kan først og fremmest tilskrives, at der kom flere vindmøller i 2013. Især den store havmøllepark ved Anholt, som blev færdig i 2013, gav et godt tilskud til vindkraftkapaciteten. Derimod blæste det mindre i 2013 end i et normalt år.
 
Nøgletal for vindkraften*

2013​ 2012​
Vindkraftproduktion​ 11,1 mia. kilowatt-timer​ 10,3 mia. kilowatt-timer​
Elforbrug (inklusiv tab i elnettet)​ 33,5 ​mia. kilowatt-timer​ 34,1 ​​mia. kilowatt-timer​
Vindkraftens andel af elforbruget i hele året​ 33,2 pct.​ 30,1 pct.​
Vindkraftens andel af elforbruget  i december ​ 54,8 pct. ​ 33,5 pct.​
Vindkraftkapacitet ved årets udgang ​ 4.792 MW​ 4.166 MW​
Vindens energiindhold​ Ca. 93 pct. af et normalår​ Ca. 102 pct. af et normalår​
 * Vindandele kan beregnes på flere forskellige måder. Hvis man tager gennemsnittet af vindandelene i de enkelte timer, får man den gennemsnitlige vindandel i periodens timer (uvægtet gennemsnit). Dennne beregningsmetode giver en lidt højere vindandel end den samlede vindandel i hele perioden, som er den metode Energinet.dk har brugt her (vægtet gennemsnit beregnet som samlet vindproduktion af samlet bruttoelforbrug).

Kontakt

Carsten VittrupSystemanalyse+4530674706Send mail
Carsten Vittrup