Er du elkunde?
Du er her:Skip Navigation Links > Forside > El > Er du elkunde?
Sidst opdateret 17. januar 2017
Er du elkunde?
Når du er elkunde på det danske elmarked, har du en række muligheder, hvis du fx ønsker at følge dit elforbrug, vil skifte leverandør eller finde det bedste elprodukt


​Følg dit elforbrug på eloverblik.dk

Uanset om du er privat- eller erhvervskunde, har du på eloverblik.dk gratis adgang til dine eldata.

For at komme i gang skal du bruge dit NemID, målepunkts ID og webaccesskode. De to sidste får du fra din elleverandør.

En række netselskaber har fået midlertidig dispensation for at indsende timedata. Nogle elkunder vil derfor opleve, at nogle data på eloverblik.dk mangler.  

Du kan finde en vejledning i brugen af Eloverblik.dk under "Læs mere" til højre.

 

​Overvejer du at skifte elleverandør?

​I Danmark er elmarkedet frit. Som elkunde skal du derfor selv vælge din elleverandør, så du kan være sikker på, at der er strøm i din stikkontakt.

Du skal indgå en aftale med den leverandør, du ønsker at modtage el fra. Når du har indgået en aftale med en ny elleverandør, vil han sørge for, at du bliver skiftet væk fra dit nuværende selskab.


 
​Er der sket fejl i forbindelse med dit skift af elleverandør?

​Hvis du oplever problemer i forbindelse med skift af elleverandør eller der på anden måde er sket fejl, skal du i første omgang henvende dig til din elleverandør, herefter kan du henvende dig til Energinet.dk her.

Hvis du ønsker at klage over fx kvaliteten, regningen, målingen, et leverandørskift eller prisen for elleverancen, kan du klage til Ankenævnet på Energiområdet.  


Du kan klage til Ankenævnet på energiområdet her
 
​Find den bedste pris på elpris.dk
På elpris.dk kan du sammenligne elprodukter og priser og finde det tilbud, som passer bedst til dine behov.
 
Sekretariatet for Energitilsynet står bag Elpris.dk. Energitilsynet er en offentlig, uafhængig myndighed, som blandt andet overvåger dele af energimarkedet.
Du finder elpris.dk her​
   
​Bliv klogere på elmarkedet her?
Det danske detailmarked for el består af en række aktører – elleverandører, netvirksomheder, energirådgivere, mæglere, balanceansvarlige, brancheforeninger med flere.
 
Som elkunde har du primært kontakt til din elleverandør, mens det er netvirksomheden, der tager sig af praktiske ting vedr. din elmåler.
Læs mere om de forskellige roller i elmarkedet her
 

 

Kontakt

DataHub Support+4570222810Send mail
DataHub Support

Fakta

​​Hvis du som elkunde har spørgsmål eller ønsker information, kan du på denne side blive klogere på, hvor du skal henvende dig for at få svar

 


Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.

Vores generelle kontaktinfo finder du her.