Spring over navigationshyperlinks
El
GAS
ANLÆG OG PROJEKTER
KLIMA OG MILJØ
FORSKNING
JOB
OM OS
Sidst opdateret 10. maj 2012
abonner denne side print denne side email denne side
Isslag og piskninger 
Vinteren kan give blink i lyset. Fakta om isslag og piskninger i højspændingsledninger

Hvad er piskninger?
Piskninger opstår i højspændingsledninger, når der dannes isslag, og det samtidig blæser. Når underafkølet regn eller våd sne og rim fryser fast på højspændingsledninger, dannes der en isbelægning.

Typisk er der tale om et tyndt islag, som næsten ikke er til at se fra jorden. Isslaget kan dog også være så voldsomt, at der dannes et tykt lag is.

Isbelægningen danner en ustabil profil omkring ledningen, som i vinden skaber opdrift, og ledningerne begynder at piske op og ned. Det kan se ret voldsomt ud, men er i langt de fleste tilfælde helt ufarligt. Dvs. at der sjældent er fare for, at ledningerne falder ned, eller at master knækker.

Isen slipper ledningen igen, når det bliver tøvejr.

Hvorfor blinker lyset?
Blink i lyset kan være et resultat af piskninger i højspændingsledningerne. Når ledningerne rammer hinanden, opstår der en kortslutning, som i nogle tilfælde kan ses som et blink i lyset i stort set hele elsystemet.

I langt de fleste tilfælde genindkobles forbindelsen automatisk umiddelbart efter kortslutningen. Egentlige afbrydelser i strømforsyningen sker kun, når den automatiske genindkobling mislykkes, og strømmen derefter ikke kan nå frem via andre forbindelser.

Mislykkes den automatiske genindkobling af forbindelsen, skal indkoblingen foretages manuelt af en medarbejder, som sendes ud på stedet. Afbrydelsens varighed afhænger helt af forholdene.

Det overordnede elsystem overvåges døgnet rundt fra Energinet.dk's kontrolrum, og her følger medarbejderne piskningerne i landet og sikrer, at strømforsyningen forstyrres mindst muligt.

Hvor ofte forekommer piskninger?
Det er meget forskelligt, men typisk ser vi i Danmark piskninger i elsystemet én til to gange om året med blink i lyset eller afbrydelser af strømmen. Kun i meget sjældne tilfælde er det alvorligt.

Vi skal helt tilbage til 1979 for at finde et tilfælde, hvor isslag i Danmark medførte store skader på højspændingsledninger og -master i form af nedfaldne faser (ledninger), brudte kæder og skadede master.

Er piskninger farlige?
Nej, kun i sjældne tilfælde.

De kraftige højspændingsledninger og -master er designet til at kunne holde til piskninger. Mange års erfaringer betyder, at de mekaniske dele, som kan gå i stykker, i dag er designet, så de kan holde til kraftige piskninger. Langt de fleste piskningerne forårsager derfor ingen skader på hverken ledninger eller master.
Under meget voldsomme piskninger kan der opstå skader på masterne, men kun i sjældne tilfælde knækker ledninger eller dele af master på grund af skader fra piskningerne eller på grund af presset fra isen og vinden. Når det sker, er det typisk på de mindre spændingsniveauer under 132/150 kV, hvor ledningerne er tyndere. De store ledninger og master på 132/150 kV og 400 kV højspænding har stor mekanisk styrke til at modstå belastningerne. Risikoen for, at der sker noget her, er derfor meget lille.

Falder en ledning ned, kan strømmen umiddelbart sætte ild til træer o.lign., men der sker samtidig en kortslutning, som kobler strømmen ud.

Kontakt

Karin Tronbech HansenKommunikation+4576224807ktr@energinet.dk
Karin Tronbech Hansen

Fakta

Se billeder og videoklip fra piskninger i udenlandske elnet her

Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.

Vores generelle kontaktinfo finder du her.