For nogle værker kan denne balanceansvarlige aktør være Energinet.dk, mens det for andre kun kan være en kommerciel balanceansvarlig aktør.
Værker, der ønsker at producere el på markedsvilkår, skal indgå aftale med en produktionsbalanceansvarlig. Værkerne skal dernæst informere Energinet.dk om værkets beslutning ved at udfylde og indsende en standardformularen "Anmodning om skift af balanceansvar". Værker kan skifte til markedsvilkår til den 1. i hvert kvartal, og formularen skal være Energinet.dk i hænde senest en måned før. Der kan skiftes imellem forskellige balanceansvarlige aktører pr. den 1. med en måneds varsel.
For nyopførte VE-anlæg (bortset fra biomasseanlæg) gælder der, at de ikke frit kan vælge balanceansvarlig aktør. Her er Energinet.dk selvskreven som balanceansvarlig aktør.
For decentrale værker med en effekt under 5 MW gælder der følgende:
1. Anlæggets produktion kan sælges til Energinet.dk på de vilkår, der vedrører aftagepligtig produktion. Er Energinet.dk valgt som balanceansvarlig aktør, kan skift til anden balanceansvarlig kun ske kvartalsvis. Meddelelse om ændring skal være Energinet.dk i hænde senest én måned, før skiftet træder i kraft.
2. Anlæggets produktion kan sælges på markedsvilkår. Er det tilfældet, sker skift af balanceansvarlig aktør ud fra de regler, som gælder alle øvrige anlæg. Ønskes et skift fra markedsvilkår tilbage til Energinet.dk som balanceansvarlig under vilkår for aftagepligtig produktion på treledstarif, kan dette tidligst ske et år efter, anlægget overgik til markedsvilkår. Skift kan kun ske på årsdagen.