Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Sidst opdateret 31. maj 2013
Ikke-beskyttede forbrugere
Ny EU-lovgivning betyder, at ikke alle gaskunder længere er garanteret at få leveret gas, hvis der opstår en krise i gassystemet.
Beskyttede og ikke-beskyttede forbrugere
Med ændringen af nødforsyningsmodellen, der trådte i kraft den 1. oktober 2012 opdeles de danske gasforbrugere i beskyttede og ikke-beskyttede forbrugere. De beskyttede forbrugeres gasforbrug skal kunne dækkes i de allerfleste situationer, hvor gassystemet er under pres.

I Danmark er alle privatkunder, små og mellemstore virksomheder, væsentlige sociale tjenester (hospitaler mv.) og fjernvarmeinstallationer beskyttede forbrugere.

Det er Energinet.dk, som med udgangspunkt i bekendtgørelsen hvert år udpeger hvilke kunder, der vil være ikke-beskyttede det kommende år. Vurderingen bliver gennemført med udgangspunkt i distributionsselskabernes forbrugsdata fra de seneste 3 år.

Ikke-beskyttede forbrugere:  

Periode Kubikmetergrænse (mio. m3/år)
Gasåret 2013/2014 4,7 mio. m3
Gasåret 2012/2013​ 2,0 mio. m3​​
   

Energistyrelsen har fastsat kriterierne for udpegning af ikke-beskyttede gaskunder i  bekendtgørelse nr. 962 af 27. september 2012. 

Kubikmetergrænsen gældende fra den 1. oktober 2013 til den 30. september 2014 er fastsat til 4,7 mio. m3.

Den fastsatte kubikmetergrænse for gasåret 2013/2014 betyder, at store gaskunder (forbrugssteder), med et årligt gasforbrug over kubikmetergrænsen, ikke er garanteret at få dækket deres gasbehov, hvis der indtræder en nødsituation i det danske gassystem. Listen over ikke-beskyttede gaskunder for gasåret 2013/2014 vil være tilgængelig her fra den 1. maj 2013.

Hvad sker der i en nødsituation?
Når der erklæres nødsituation i gassystemet, vil gasforsyningen til ikke-beskyttede forbrugere blive afbrudt med et varsel på 72 timer. Det betyder, at en ikke-beskyttet forbruger i praksis vil være beskyttet i de første tre døgn efter, at en hændelse er indtruffet, også selvom hændelsen sker under ekstreme vinterforhold.

Det er gasdistributionsselskabet, der beder den ikke-beskyttede forbruger afbryde sit gasforbrug inden for 72 timer, og om nødvendigt foretage den fysiske afbrydelse af gasforsyningen efter 3 døgn.

Hvad er sandsynligheden for, at jeg som ikke-beskyttet forbruger bliver afbrudt?
Som ikke-beskyttet forbruger vil du i større omfang end tidligere selv skulle afdække risikoen for et længerevarende svigt i gasforsyningen.

Derfor bør du som ikke-beskyttet forbruger overveje, hvilke alternativer du ønsker at have, hvis en alvorlig forsyningskrise i gassystemet medfører, at din gasforsyning afbrydes. Du skal selv vurdere, hvad risikoen for forsyningssvigt til din virksomhed er. Og dermed skal du også selv beslutte, hvilket behov du har for f.eks. at anskaffe alternative brændselsmuligheder eller øge din forsikringsdækning. Det er bl.a. til brug for denne vurdering, at Energinet.dk stiller sin risikovurdering af det danske gasmarked til rådighed. 

I de ca. 40 år, der har været brugt naturgas i Danmark, har der hidtil ikke været et eneste tilfælde, hvor en nødhændelse varede mere end 72 timer. Den eneste nødforsyningssituation var i 2007, og den blev afblæst efter godt et døgns tid. Statistisk forventes det, at langt de fleste tilfælde, hvor der erklæres nødsituation i gassystemet, vil vare kortere end tre døgn.

Reduceret nødtarif for ikke-beskyttede kunder
Ikke-beskyttede forbrugere skal i højere grad end tidligere selv afdække risikoen for forsyningssvigt. Derfor er nødforsyningstariffen for ikke-beskyttede forbrugere lavere end den, som de beskyttede kunder skal betale. Se mere om tariffer her.

Kontakt

Christian Meiniche AndersenGasmarked, Systemdrift Gas+4523338721Send mail
Christian Meiniche Andersen

Fakta

Kontakt
Email:
noedforsyning@energinet.dk

Telefon:
+45 44 87 33 50


Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.

Vores generelle kontaktinfo finder du her.