Som transportkunde kan man vælge at levere til gasleverandører i Danmark (Exit zonen), transportere biogas og/eller handle via forskellige handelsfaciliteter (GTF, Link4Hubs eller på Nordpool Gas). Der er forskellige procedurer at tage hensyn til for hver mulighed. Se beskrivelserne via disse links:
Nedenfor ses processen for transportkundens optagelse i aktørregistret:
- Anmodning om optagelse
Udfyld formularen med navn, GLN, adresse og kontaktoplysninger for at anmode om en rammeaftale med Energinet.dk. En kommende transportkunde skal oplyse et GLN (Global Location Number) i formularen. Har virksomheden allerede et GLN kan dette anvendes. Hvis ikke kontakt da venligst GS1: www.gs1.dk.
Se registreringsformular til aktørregistret under links i højre side.
- Anmodning om kreditgodkendelse
Energinet.dk fremsender anmodning om kreditinformation:
- Seneste regnskabstal
- Alle efterfølgende finansielle meddelelser
- Indikation af den ønskede kreditrammes størrelse
- Bekræftet kreditgodkendelse og rammeaftale
Energinet.dk bekræfter kreditgodkendelse eller anmoder om sikkerhedsstillelse. Herefter fremsender Energinet.dk en rammeaftale til underskrift. Rammeaftalen findes som bilag 2 til Regler for Gastransport.
- Underskrevet rammeaftale
Transportkunden returnerer den underskrevne rammeaftale. Den underskrevne rammeaftale skal være Energinet.dk i hænde senest 13 arbejdsdage før starten af den måned, hvor transporten skal starte.
- Exit-zone kapacitet: forbrugerporteføljer og aktørrelationer
Hvis du som transportkunde skal levere til Exit-zonen skal du nu få de relevante forbrugerporteføljer oplyst af gasleverandørerne og indsende aktørrelationer til aktørregistret senest én måned og 13 arbejdsdage før gastransporten skal begynde. Energinet.dk informerer transportkunden om godkendelse af forbrugerporteføljen.
- Online Access Agreement
Ved at underskrive en Online Access Agreement(OAA) får transportkunden adgang til Energinet.dk Online der er en selvbetjeningsportal til at booke kapacitet og nominere. Transportkunden kan vælge mellem tre roller; Booker, Approver og en kombineret Booker og Approver rolle. Transportkunden vælger selv hvilken rolle de vil tildele deres medarbejder.
- Nomineringer
Energinet.dk skal godkende transportkundens daglige nominering til Energinet.dk via en IT-test. IT-testen skal være godkendt tre bankdage før den første i den måned, hvor den daglige nominering begynder.
- Kapacitetsaftaler
Transportkunden kan herefter formelt virke som transportkunde og kan anmode om kapacitet.
- Gastransporten begynder
- Transport i forbindelse med biogas
Biogassen bliver opgraderet til naturgaskvalitet og kaldes herefter bionaturgas. Det er derfor transportkunder, som er registreret i det danske aktørregister, der står for transporten af bionaturgas i transmisionssystemet.