Distributionsselskaberne oplyser hver dag inden kl. 11:00 Energinet.dk om de enkelte forbrugerporteføljers forbrug i det foregående gasdøgn.
Energinet.dk oplyser hver dag inden kl. 12:00 transportkunderne om de allokerede mængder i det foregående gasdøgn, samt deres energibalance.
Hvis allokeringerne til forbrugerporteføljerne afviger mere end +/-20% fra transportkundens nomineringer, skal transportkunderne betale nomineringsgebyr. Er transportkundernes allokeringer højere end de kapaciteter, de har købt, skal de betale overleverancegebyr.
Allokering i lagerpunkterne sker hver time, ved at Energinet.dk allokerer en mængde svarende til transportkundens godkendte lagernominering.
Allokering i entry- og transitpunkter matches dagligt. Energinet.dk tildeler transportkunderne den mængde gas, de via matching af nomineringer får godkendt til hinanden.