Energinet.dk har ansvaret mod Nybro (Nordsøen), Dragør (Sverige) og lagrene, mens den tyske systemoperatør Gasunie Deutchland har matchingansvaret for Ellund (Tyskland).
Hvis parterne på hver side af matching-punktet nominerer de samme mængder, tildeles (allokeres) transportkunden og modparten disse mængder, mens den matchingansvarlige ved uoverensstemmelser reducerer til den laveste nominering efter en "lesser-of-rule".
I det omfang nomineringer i et grænsepunkt overstiger kapaciteten i et af naturgassystemerne, har naturgasnettet med restriktionen ansvaret for at skære i nomineringerne, så de ikke overstiger den fysiske kapacitet.
Grænsen til Tyskland er dog en undtagelse, idet Energinet.dk har ansvaret for at skære, såfremt den nordgående kapacitet er knap, og Gasunie Deutchland har ansvaret sydgående. Hvis der opstår behov for at reducere (beskære) nomineringerne, sker det pro rata i de punkter og i de retninger, hvor Energinet.dk gennemfører beskæringen.