Spring over navigationshyperlinks
El
GAS
ANLÆG OG PROJEKTER
KLIMA OG MILJØ
FORSKNING
JOB
OM OS
Sidst opdateret 29. september 2010
abonner denne side print denne side email denne side
BTF 
Som et alternativ til en balanceserviceaftale kan en transportkunde benytte Energinet.dk's Balance Transfer Facility (BTF) og handle balancemargin på det sekundære marked.

Transportkunder, der har for meget eller for lidt balancemargin til rådighed i transmissionssystemet, kan indbyrdes handle med balancemargin i det danske transmissionssystem ved at bruge Energinet.dk's BTF. Dette gælder såvel balancemargin modtaget sammen med exitzonekapacitet som balancemargin købt som en aftale om balanceservice eller via BTF.

Energinet.dk kan med BTF understøtte handler med balancemargin i enheder af døgn, uger, måneder og år. Både den balancemargin, der er tildelt ved køb af exitzonekapacitet og den balancemargin, der er købt i form af aftaler om balanceservice, kan overdrages via faciliteten.

Ønsker om køb og salg af balancemargin via BTF kan annonceres på Energinet.dk's bulletin board.

Energinet.dk's Balance Transfer Facilitet er indtil videre gratis.

I praksis overdrages balancemarginen mellem to transportkunder ved, at Energinet.dk registrerer den afgivende transportkundes samlede balancemargin som reduceret og den modtagende transportkundes samlede balancemargin som forøget med størrelsen af den overdragne balancemargin.

Betalingsforpligtelsen over for Energinet.dk ændres ikke for den afgivende transportkunde. Den modtagende transportkundes betaling for balancemargin er således alene de to transportkunders anliggende.

Energinet.dk er ikke involveret i selve handelen, herunder prissætning og vilkår for de handlede gasmængder.
 
Du kan bestille på to måder:
1. Online booking procedure
Hvis du ønsker at bruge online booking proceduren, skal du underskrive en aftale om adgang til Energinet.dk Selvbetjening. Aftalen er bilag 5 til Regler for Gastransport.

Hver transportkunde kan registrere én eller flere brugere via Enrginet.dk Selvbetjening. Brugerne tildeles separate eller kombinerede tilladelser alt efter, hvad brugeren skal kunne i selvbetjeningssystemet.

Som transportkunde kan du indgå balanceserviceaftaler via online booking proceduren indtil kl. 13:00 dagen før den første dag i den periode, hvor du har brug for balanceservicen.

2. Manuel procedure
Hvis du som transportkunde ikke ønsker at bruge online booking proceduren, kan du bestille balanceservice manuelt. Det sker ved at sende en kapacitetsordre til Energinet.dk via e-mailtil anmodning@energinet.dk, hvor ordren er vedhæftet.

Hvis du bruger denne procedure, skal ordren være Energinet.dk i hænde 4 bankdage, inden kapacitetsaftalen skal træde i kraft.

Hvis Energinet.dk modtager balanceserviceordren inden kl. 09.00 på en bankdag, vil vi så vidt muligt behandle den inden kl. 17.00 to bankdage senere. Vi sender en ordrebekræftelse pr. e-mail, hvis den bestilte balanceservice er til rådighed, og de øvrige krav ifølge Regler for Gastransport er opfyldt.

Kontakt

Maja Klejs PedersenGasmarked, Kunder og Markedsudvikling+4544873322MKP@energinet.dk
Maja Klejs Pedersen
Christian Allan RutherfordGasmarked, Kunder og Markedsudvikling+4544873362CRU@energinet.dk
Christian Allan Rutherford

Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.

Vores generelle kontaktinfo finder du her.