I sådanne tilfælde kan kunderne indbyrdes handle produkterne på det sekundære marked. På Energinet.dk’s bulletin board kan transportkunderne annoncere køb og salg af kapacitet, balancemargin eller gas. Bulletin boardet er et web-baseret mødested – en form for ”Blå Avis”. Selve aftalerne om at handle sekundært med fx kapacitet og balancemargin sker via aftalerne for hhv ”Capacity Transfer Facility” (CTF) og ”Balance Transfer Facility” (BTF).
Salg af overskydende eller køb af manglende kapacitet via CTF
Transportkunder kan handle kapacitet samt nødforsyning i perioder fra et år ned til en enkelt dag på det sekundære marked. Det sker via Energinet.dk’s Capacity Transfer Facility (CTF).
Salg af overskydende eller køb af manglende balancemargin via BTF
Som et alternativ til en balanceserviceaftale kan en transportkunde benytte Energinet.dk's Balance Transfer Facility (BTF) og handle balancemargin på det sekundære marked.