Vi annoncerer efter graduates i begyndelsen af marts, og du vil kunne finde jobopslaget under ledige job.
Få tips til udarbejdelse af din ansøgning og dit cv
Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi senest efterfølgende arbejdsdag en bekræftelse på, at vi har modtaget den. Hvis ikke du modtager en bekræftelse, beder vi dig om at tage kontakt til os.
Din ansøgning, cv og øvrige papirer kan kun ses af HR og en medarbejderrepræsentant. På den måde har du garanti for, at vi behandler din henvendelse fortroligt.
En rekrutteringskonsulent fra HR vil løbende sammen med udvalgte medarbejderrepræsentanter vurdere ansøgningerne ud fra personlige og faglige kompetencer. Er du én af de heldige, der bliver indkaldt til en indledende samtale, vil du modtage en skriftlig invitation.
Bliver du ikke indkaldt til en indledende samtale, vil du modtage et skriftligt afslag.
Vi bestræber os på, at du, uanset om du bliver indkaldt til samtale eller ej, får svar på din ansøgning ca. 14 dage efter, vi har modtaget den. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre, hvor langt vi er kommet i behandlingen af din ansøgning.