Vores administrerende direktør Peder Østermark Andreasen er meget begejstret for Energinet.dk's graduateprogram. Han ser det som et klart strategisk element, som er med til at videreudvikle Energinet.dk's position på markedet.
Dette sker både ved at få de klogeste hoveder ind i graduateprogrammet, men også ved at kunne tilbyde attraktive vilkår til nyuddannede: "Personligt mener jeg, at vi kan få et stort gensidigt udbytte af de unge nyuddannede, der står klar til at bidrage i vores virksomhed med deres faglighed, drive og mod på videreudvikling"
Peder Østermark Andreasen ser desuden en positiv effekt ved at have et mix mellem nyuddannede og erfarne medarbejdere: "Vi ønsker en arbejdsplads, hvor unge og ældre medarbejdere kan lære af hinanden på tværs af organisationen, og graduateprogrammet muliggør lige netop dette."