Hos Energinet.dk tager vi din udvikling seriøst, hvilket vi bl.a. sikrer ved at have dygtige ledere, som tager hånd om din personlige og faglige udvikling.
Hvert år gennemfører vi en medabejdertilfredshedsundersøgelse, der har har til formål at undersøge, hvor vi ligger i forhold til andre danske virksomheder, når det angår vores ledere.
I 2009 lå evalueringen af nærmeste leder et godt stykke over landsgennemsnittet. Vi stræber efter hele tiden at sætte overlæggeren endnu højere og igangsætter derfor hvert år en række ledelsesudviklingsaktiviteter for at sikre fortsat dygtiggørelse af vores ledere. I 2010 fokuserer vi på strategisk ledelse, samarbejde og individuel træning af vores ledere.
Gensidig dialog
Vi ønsker, at alle indgår i en åben og ærlig dialog med deres leder. Vi forventer derfor, at du er åben overfor din leder og såvel giver som modtager konstruktiv feedback.
Interne ledernetværk
Ud over de aktiviteter der foregår på workshops og seminarer i løbet af året, er der også etableret interne ledernetværk, der er sammensat på tværs af organisationen. Formålet med netværkene er bl.a. at styrke samarbejdet mellem lederne og sikre erfaringsudveksling på tværs af organisationen.