Begrænsningen i udledningen af forsurende gasser fra de danske kraftværker har været et væsentligt indsatsområde de sidste par årtier. Udledningen af de forsurende gasser fra elsektoren er dels reguleret ved hjælp af emissionsgrænseværdier for de enkelte anlæg, og dels har de større anlæg (større end 25 MWel) været omfattet af en kvoteordning for SO2 (svovldioxid) og NOx (nitrogenoxider) indtil udgangen af 2009. Siden 2000 har der ligeledes været en afgift på udledningen af SO2 og fra 2010 også for udledningen af NOx .
Ovennævnte regulering har medført, at stort set alle centrale kraftværker i dag er udstyret med afsvolvningsanlæg eller bruger brændsler med lavt svovlindhold for at reducere udledningen af SO2 fra røggassen. For at mindske udledningen af NOx er der blevet installeret deNOx -anlæg og lav-NOx -brændere på de store kraftværker.
Disse tiltag har været medvirkende til en kraftig reduktion i udledningen af forsurende gasser, som det fremgår af de følgende afsnit.
SO2
-emissionen for perioden 1990-2021
Udledningen af SO2 fra den danske el- og kraftvarmeproduktion for 1990-2021 er vist i nedenstående figur.
Udledning af SO2 i Danmark, historisk og prognose frem mod 2021
Den faktiske SO2-emission er faldet med ca. 97 % i perioden 1990 til 2011. Faldet i SO2-emissionen siden 1990 skyldes - udover de tidligere nævnte tiltag på centrale værker - idriftsættelsen af afsvovlningsanlæg på affaldsfyrede anlæg samt en stigende produktion fra vindmøller og decentrale anlæg baseret på naturgas. Naturgas har et lavere indhold af svovl end kul.
Efter 1999 skyldes faldet højere rensningsgrad på afsvovlingsanlæg og mindre drift på anlæg uden afsvovlingsanlæg som følge af svovlafgiften, der trådte i kraft i 2000. Efter indførelsen af svovlafgiften har SO2-kvoten ikke haft praktisk betydning for reguleringen af SO2-udledningen for anlæg større end 25 MWel. SO2-emissionen i prognoseperioden frem mod 2021 forventes fastholdt på et stabilt lavt niveau.
NOx
-emission for perioden 1990-2021
Den faktiske NOx -udledning er faldet med ca. 81 % i perioden 1990 til 2011. Faldet i NOx -udledningen skyldes i overvejende grad indførelsen af NOx -reducerende tiltag (lav-NOx -brændere og deNOx -anlæg) på de centrale kraftværker. Brændselsomlægninger bidrager kun i begrænset omfang til reduktionen af NOx .
Overholdelsen af det årlige kvoteloft for NOx er blevet relateret til den udvekslingskorrigerede NOx -emission for anlæg større end 25 MWel. Udviklingen i NOx -udledningen er derfor beskrevet med udgangspunkt i den udvekslingskorrigerede NOx -emission, som vist i den følgende figur for perioden 1990-2021.
Udledning af NOx i Danmark, historisk og prognose frem mod 2021
Kvoteordningen har i perioden 2003-2007 stillet store krav til de omfattede producenter om at begrænse deres NOx -udledning. Fra og med 2008 havde kvoteordningen ikke længere betydning for emissionen af NOx fra de større anlæg. Indførelsen af NOx -afgiften pr. 1. januar 2010 har givet øget incitament til at begrænse udledningen af NOx yderligere fra de større anlæg. Afgiften på udledning af NOx stiger pr. juli 2012 til
25 kr./kg. og det ventes, at udledningen derfor sænkes yderligere.
Udviklingen i NOx -emissionen fra anlæg ≤ 25 MWel følger udviklingen i produktionen fra decentrale kraftvarmeværker. Særligt er der sket en nedjustering af emissionsfaktorerne for flere decentrale anlægstyper som følge af skærpede emissionsgrænseværdier gældende for 2006.
Udvikling i emissionen af SO2 og NOx fra 2005 til 2011
Under "Læs mere" til højre findes en mere dybdegående beskrivelse af udviklingen i udledningen af SO2 og NOx fra 2005 til 2011.