Ved produktion af el og kraftvarme på de danske kraftværker anvendes brændsler. Disse brændsler giver en række restprodukter.
Brændselsforbrug i 2011
Udviklingen i brændselsforbruget til produktion af el og kraftvarme fra 2010 til 2011 kan ses i nedenstående tabel. Udviklingen bærer præg af et stort fald i forbruget af kul, olie og naturgas. Forbruget af kul og olie var således på et rekordlavt niveau i 2011, mens naturgasforbruget ikke har været lavere siden starten af 1990'erne, hvor naturgas for alvor blev en del af den danske energiforsyning. Faldet i brugen af fossile brændsler kan primært forklares ved et stort fald i produktionen fra de termiske værker i 2011 sammenlignet med 2010.
I 2010 steg forbruget af biomasse på de danske kraftværker med 65 % på grund af en øget andel af biomasse på flere centrale værker. På trods af et stort fald i produktionen fra de termiske værker, er anvendelsen af biomasse i 2011 fastholdt på nogenlunde samme høje niveau som i 2010. Der var dog problemer med leverancerne af halm til de danske kraftværker i 2011 som følge af en våd sommer. Samlet set faldt halmforbruget således med omkring 3 PJ fra 2010 til 2011.
| Kul |
158,26 |
130,52 |
-17,5 % |
| Naturgas |
78,25 |
59.10 |
-24,5 % |
| Olie |
9,36 |
6,32 |
-32,5 % |
| Affald |
32,56 |
32,78 |
0,7 % |
| Biogas |
3,74 |
3,70 |
-1,1 % |
| Biomasse |
41,06 |
37,98 |
-7,5 % |
Udvikling i brændselsforbrug fra 1990 til 2021
En tidsserie for udviklingen i brændselsforbruget fra de danske el- og kraftvarmeværker for perioden 1990-2021 kan ses i nedenstående figur.
Brændselsforbrug i Danmark, historisk og prognose frem mod 2021
Forbruget af biobrændsler (biomasse og biogas) er steget markant de seneste år og udgjorde i 2011 15 % af brændselsforbruget på kraftværkerne i Danmark målt på energiindhold. Biomasse anvendes i dag på mange af de store centrale værker, og der regnes med en yderligere stigning i forbruget af biobrændsler i den danske elsektor frem mod 2021. Andelen af brændselsforbruget til produktion af el og kraftvarme i Danmark, der udgøres af biobrændsler forventes således at blive øget til 36 % i 2021.
Forbruget af affald på de danske kraftvarmeværker er ligesom biomasse steget i perioden fra 1990 til 2011, idet mange affaldsforbrændingsanlæg, der tidligere kun producerede fjernvarme, nu er ombygget til kraftvarmeproduktion. Stigningen er derfor ikke kun et udtryk for, at de forbrændte mængder affald er steget, men også at forbrændingen af affald nu også udnyttes til elproduktion. Den mængde affald, der benyttes til elproduktion, forventes uændret i prognoseperioden.
De to mest anvendte fossile brændsler på danske kraftværker er kul og naturgas. Fra 1990 til 2011 faldt kulandelen af brændselsforbruget i den danske el- og kraftvarmeproduktion fra 92 % til 48 %. Dette skyldes overvejende, at naturgassens andel er steget specielt med udbygningen af naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, samt at flere af de store centrale kraftværksblokke er omstillet til at benytte biomasse og naturgas som brændsel. Selvom forbruget af kul generelt set er faldet fra 1990 til 2011, ses variationer over årene, idet det primært har været de kulfyrede værker, der har tilpasset deres produktion i forhold til de aktuelle muligheder for elhandel.
I prognoseperioden forventes et yderligere fald i anvendelsen af fossile brændsler på danske kraftværker med hovedvægten lagt på en reduktion af kulforbruget. Der vil dog være variationer fra år til år, idet en række af de centrale værker, der bruger kul som brændsel, forventes enten at blive ombygget til fyring med biomasse eller tages ud af almindelig drift. De kulfyrede blokke kan dog senere blive genidriftsat, hvis markedet efterspørger den effekt, disse værker kan levere. Det kan fx ses på figuren ved den stigning, der er i kulforbruget fra 2015 til 2016.
Restprodukter
Restprodukter fremkommer som følge af energiproduktion fra anlæg, der fyrer med faste brændsler eller tung olie, det vil sige hovedsageligt kul-, biomasse- og affaldsfyrede anlæg. Svær olie anvendes kun undtagelsesvist. Restprodukterne er ikke i sig selv farlige, men som alle andre former for affaldsprodukter skal de bortskaffes på en sådan måde, at de ikke ved bortskaffelsesprocessen udgør en risiko for miljøet.
De kulfyrede kraftværkers produktion resulterer i følgende typer af restprodukter:
- Flyveaske og slagge stammer fra mineralindholdet i de faste brændsler
- Fra indholdet af svovl i brændslet dannes afsvovlingsprodukter i form af Gips og TASP (tørt afsvovlingsprodukt)
Hovedparten af restprodukterne anvendes til cementindustri, byggeindustri samt til opfyldning (fx havneopfyldning). De restprodukter, der ikke kan nyttiggøres, deponeres.
Afbrændingen af biomasse giver bioaske. Der skelnes i Energinet.dk's opgørelse ikke imellem flyve- og bundaske fra de biomassefyrede anlæg. De to fraktioner har dog forskellige egenskaber, idet bundasken kan nyttiggøres til jordforbedring, mens flyveasken ikke kan benyttes til dette formål på grund af for højt indhold af Cadmium. Der er dog forskel i typerne af bioaske, alt efter hvilken type af biomasse, der afbrændes (træ, halm, mm.).
De affaldsfyrede anlægs produktion giver affaldsslagge og RGA (røggasaffald). Slaggen kan nyttiggøres i fx bygge- og anlægsprojekter. RGA er kategoriseret som farligt affald og kan i dag ikke nyttiggøres og bliver derfor sendt til deponi.
Tabellen nedenfor viser udviklingen i mængden af restprodukter fra den danske el- og kraftvarmeproduktion fra 2010 til 2011
Restprodukterne fra produktionen på de danske værker i et givent år kan ikke umiddelbart sammenholdes med det brændselsforbrug, der har været, idet en del af værkerne opmagasinerer restprodukterne. Det betyder, at restprodukterne ikke nødvendigvis sælges eller bortskaffes i det samme år, som de er produceret.
| Kulflyveaske |
634.586 |
569.057 |
| Kulslagge |
87.470 |
62.134 |
| Gips |
179.668 |
147.631 |
|
Øvrige afsvovlingsprodukter (TASP) |
61.280 |
69.006 |
| Bioaske |
62.197 |
73.613 |
| Slagge (affaldsforbrænding) |
570.676 |
576.360 |
| RGA (Røggasaffald) |
92.667 |
97.822 |