Her på siden kan du få et hurtigt overblik over de forskellige projekter
ForskEL
ForskEL er et eksternt forskningsprogram, som har til formål at støtte udviklingen og udnyttelsen af miljøvenlig elproduktionsteknologier. Programmet har en ramme på 130 mio. kr. om året, som er fastsat af Folketinget.
ForskVE
ForskVE er et eksternt program, som støtter udbredelsen af de små VE-teknologier, dvs. solceller, bølgekraft og biogas. Programmet fokuserer ikke på forskning og udvikling, men på demonstration og udbredelse af vedvarende energikilder i energiproduktionen. Programmet løber fra 2008 til 2011 med et budget på 25 mio. kr. om året, som er fastsat af Folketinget.
ForskNG
ForskNG er et program med årlige udbud for eksterne projekter, samt løsning af interne opgaver i Energinet.dk. Programmet har til formål at sikre udviklingen af naturgassystemet. Det er en udvikling, der blandt andet tager sigte på at kunne transportere andre gasser end naturgas i transmissionsnettet, fx biogas eller brint. Budgettet varierer afhængig af antallet af projekter.
ForskIN
ForskIN er et internt program, som omfatter forskning og udvikling i Energinet.dk's kerneaktiviteter, blandt andet opretholdelse af forsyningssikkerhed og udvikling af elsystemet. Budgettet for programmet varierer år for år efter antallet af projekter.