Spring over navigationshyperlinks
El
GAS
ANLÆG OG PROJEKTER
KLIMA OG MILJØ
FORSKNING
JOB
OM OS
Sidst opdateret 30. april 2012
abonner denne side print denne side email denne side
SF6-gas 
SF6-gas anvendes som isoleringsmedium i elkomponenter. Det er også en aggresiv drivhusgas, men udgør kun ca. 1 promille af den samlede danske drivhusgasudledning

Svovlhexaflourid (SF6-gas) benyttes som isoleringsmedium i elektriske komponenter i eltransmissionsnettet. SF6-gas er en meget aggresiv drivhusgas, og den er 23.900 gange så kraftig som CO2  (se faktaboks). Da udledningen af SF6-gas er meget lille, har den historisk set kun udgjort omkring en promille af den samlede danske udledning af drivhusgasser opgjort i CO2 -ækvivalenter.

Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber anvender SF6-gas i højspændingskomponenter over 100 kV. Derudover anvendes gassen som isoleringsmedium i særlige stationsanlæg kaldet GIS-anlæg (Gas Insulated Switchgear).  

Anvendelsen af SF6-gas i transmissionsnettet i 2011 er opgjort i tabellen herunder. Den samlede udledning af SF6-gas var på 462 kg, hvilket svarer til 11.030 ton CO2 -ækvivalenter.  

Anvendelse og udledning af SF6-gas i 2011 fra højspændingsanlæg over 100 kV Danmark ialt, kg
Anvendelse

 kg

Ny SF6-gas i depot til senere brug

 1.438

SF6-gas i brug

 43.769

Udtjent SF6-gas i depot

 41

Udledning

 kg

SF6-gas efterfyldt på komponenter i drift

 461

SF6-gas udledt ved havari/større fejl

0

SF6-gas udledt ved revision

 0

SF6-gas udledt ved kontrol og målinger

 1

Total SF6-gas udledt

 462

SF6-gas udledt som CO2 -ækvivalenter

11.029.850

I de kommende år vil flere havvindmølleparker og stigende kabellægning af højspændingsnettet samt kapsling af anlæg i byområderne betyde stigende anvendelse af SF6-gas og øgede mængder af SF6-gas i depot. Energinet.dk er meget opmærksom på, at den stigende anvendelse af SF6-gas udgør en potentiel risiko for udledning af en meget kraftig drivhusgas. Der arbejdes derfor hele tiden med at forbedre sikkerheden omkring arbejdsrutiner ved håndtering af SF6-gassen.  

I tabellen herunder ses udviklingen i brug og udledning af SF6-gas.

SF6-gas, kg

2007

 2008

2009

2010

2011

I brug

 39.429

 39.539

 47.435

43.774

43.769

Udledt

432

 356

 335

412

462

%-udledt

1,10 %

0,90 %

0,71 %

0,94 %

1,05 %

Renovering af en 150 kV-station som blev til et GIS-kapslet anlæg forklarer det relativ høje tal for SF6-gas i brug i 2009. Der er en relativ høj udledning af SF6-gas i 2011, grundet en mindre lækage i et ældre GIS-anlæg.   

Kontakt

Vibeke HørlyckUdvikling, Miljø, Forskning og Udvikling+4576224410VIH@energinet.dk
Vibeke Hørlyck
Christian Guldager SimonsenUdvikling, Miljø, Forskning og Udvikling+4576224542CGS@energinet.dk
Christian Guldager Simonsen

Fakta

SF6-gas - Svovlhexaflourid
Gassen svovlhexaflourid (SF6) er en ekstrem kraftig drivhusgas med en CO2 -ækvivalensfaktor på 23.900. Det betyder, at udledning af 1 kg SF6-gas svarer til udledningen af 23,9 ton CO2 .

SF6-gas er omfattet af Montreal-protokollen, der er en international aftale om at udfase brugen af CFC-gasser. Siden 1. januar 2006 måtte SF6-gas ikke længere importeres eller anvendes i nye produkter. Undtaget fra dette forbud er dog anvendelsen i højspændingsanlæg.

SF6-gas bruges i forskellige typer af afbrydere fra mellem- og højspændingsanlæg.