WHO har i sit store magnetfeltprojekt konkluderet, at der for en lang række lidelser er langt mindre, der peger i retning af en sundhedsrisiko, end der er for børneleukæmi.
Det er sjældent, at man når så langt som til at konstatere, at man kan sige at forskningsresultaterne direkte peger på, at der ikke er en sundhedsrisiko forbundet med en påvirkning. Fx har IARC kun et enkelt stof i sin laveste kategori, som hedder "sandsynligvis ikke" årsag til kræft.
For nogle lidelser taler forskningsresultaterne direkte imod, at felterne skulle være skadelige. Det gælder fx brystkræft og hjertekarsygdomme.
WHO har samlet sin vurdering af forskningen i Environmental Health Criteria, som blev udgivet i 2007. Her er blot nævnt nogle få eksempler på forskningens resultater:
Hjerte-/karsygdomme
En gennemgang af alle de hidtidige undersøgelser, har vist, at de samlet set taler imod, at der skulle være en sammenhæng med magnetfelter.
Eloverfølsomhed
WHO beskriver i et selvstændigt faktablad fra 2005 eloverfølsomhed som en sammenfattende betegnelse for en række symptomer, som de ramte forbinder med magnetiske og elektriske felter. Det kan være hudirritation, hovedpine, træthed og almen utilpashed og en række andre alvorlige symptomer.
Selvom symptomerne kan være ubehagelige, så er eloverfølsomhed en af de få lidelser, hvor man kan forsvare at gennemføre forsøg på frivillige forsøgspersoner. Forsøgene er såkaldte blindforsøg, hvor personerne ikke ved, om de er udsat for et elektrisk eller magnetisk felt. Der tændes og slukkes skiftevis for strømmen til nogle af de apparater, som forsøgspersonerne forbinder deres symptomer med. Gentagne og velkontrollerede forsøg har vist, at forsøgspersoner med eloverfølsomhed ikke i højere grad en andre kan mærke, hvornår de udsættes for felterne.
WHO anerkender fuldt ud symptomerne og at de kan være særdeles alvorlige, men må efter forsøgene konstatere, at symptomerne ikke skyldes elektriske eller magnetiske felter. Der må være andre årsager.
ALS
ALS er en forkortelse af amyotrof lateral sclerose. Det er en relativt sjælden neurologisk sygdom, der rammer de celler i centralnervesystem, der bl.a. styrer musklernes aktivitet. Sygdommen fører til muskelsvind og lammelser.
Magnetfelter i arbejdsmiljøet har statistisk været sat i forbindelse med en højere risiko for ALS, men forskerne har ikke kunnet påvise en sammenhæng. En hypotese er, at personer, der har været udsat for kraftige elektriske stød, måske kan have en øget risiko for at udvikle ALS. I en del tilfælde vil der være et sammenfald mellem et arbejdsmiljø med store magnetfelter og risikoen for kraftige elektriske stød. Forskere arbejder på at undersøge dette.
Andre mulige sammenhænge, som er undersøgt er fx depressioner, neurologiske lidelser, ændringer af arvemateriale og fosterskader.