Gennem årene er der gennemført mange videnskabelige undersøgelser for at klarlægge, om der er en sammenhæng mellem kræft hos børn og det at bo nær ved højspændingsanlæg. Sammenfattende har undersøgelserne peget på en øget hyppighed af børneleukemi hos børn, der gennem længere tid er udsat for felter større end 0,3-0,4 µT i gennemsnit. Sammenhængen har ikke kunnet bekræftes af eksperimentel forskning eller teoretisk videnskab. Forskerne kan derfor ikke sige, at det er magnetfelterne, der er årsag til de statistiske resultater. 

Dansk undersøgelse
I Danmark har Kræftens Bekæmpelse gennemført en statistisk befolkningsundersøgelse (epidemiologisk undersøgelse) om magnetfelter og kræft hos børn med bolig nær højspændingsledninger i 1993. Undersøgelsen kunne ikke bekræfte, men heller ikke afvise en sammenhæng mellem magnetfelter og kræft hos børn.

Forskerne bag den danske undersøgelse har vurderet, at den mulige øgede risiko - hvis der skulle vise sig at være en årsagssammenhæng - ville være et ekstra tilfælde af børneleukæmi hvert femte år. Der er i alt ca. 45 tilfælde af børneleukæmi hvert år. Man ved kun lidt om årsager til leukæmi, og de resterende tilfælde har i så fald andre årsager. Er der tale om en overrisiko i størrelselsordenen et tilfælde cirka hvert femte år, så betyder det, at statistiske undersøgelser skal dække en meget lang periode for at omfatte så mange tilfælde af kræft, at statistiske tilfældigheder kan udelukkes.

Efter den danske og en svensk børnecancerundersøgelse var offentliggjort, foretog sundehedsmyndighederne i 1993 en vurdering af forskningens resultater. Sundhedsstyrelsen vurderede, at der ikke var grundlag for at opstille grænseværdier, men anbefalede et forsigtighedsprincip.

Den danske undersøgelse indgår sammen med undersøgelser fra en lang række andre lande i WHO's nyeste vurdering af magnetfelter og sundhedsrisici fra 2007.

Danske undersøgelser af høj kvalitet
Danske undersøgelser er generelt af høj kvalitet, da vi her i landet har registreret alle kræfttilfælde siden 1943 i et centralt cancerregister, og da vi siden 1968 har haft et centralt personregister. Sådan er det ikke i mange andre lande. Det kan give anledning til usikkerhed.

Andre kilder til usikkerhed om resultaterne både i Danmark og i udlandet er:

• At det kan være vanskeligt at få et tilstrækkeligt præcist billede af, hvor store felter en person har været udsat for i en periode, der måske rækker 20 år tilbage i tiden.
• At relativt få børn har boet så nær ved højspændingsledninger, at der er tale om det, som forskerne kalder "høj eksponering".
• At der er tale om relativt sjældne sygdomme.

Derfor lægger WHO også i sin nyeste vurdering vægt på, at elbranche og myndigheder fortsat skal følge forskningen og støtte forskningsprojekter, som kan mindske den videnskabelige usikkerhed.

Undersøgelsen opdateres og udvides
Kræftens Bekæmpelse er i gang med at udvide den danske undersøgelse, så den også dækker de senere år indtil 2004. Flere data og flere år kan gøre undersøgelsen mere statistisk sikker og forhåbentlig bidrage med en ekstra brik til det samlede billede. Det er dog usandsynligt, at en enkelt undersøgelse alene kan rykke væsentligt ved de eksisterende vurderinger fra fx WHO, som bygger på en stor volumen af forskning. I stedet kan undersøgelsen give os nye og mere síkre oplysninger om, hvordan det forholder sig i Danmark.