Statiske magnetfelter er i almindelighed ikke mistænkt for at skade mennesker. Mennesker har altid levet med Jordens magnetfelt, som er på ca. 50 µT på vore breddegrader. (Over et jævnstrømskabel, som det, der fører en kommende Storebæltsforbindelse i land kan der være ca. 60 µT.) Derfor er der ikke forsket nær så meget i forskellige sundhedseffekter, som der er for felter fra vekselstrøm. IARC (2002) har derfor vurderet dem som "ikke klassificerbare" i relation til kræft.

Relativt store felter kan dog forstyrre fx forskelligt udstyr med magnetisk følsomme dele og kompasser. De kan muligvis også forstyrre insekter og dyr, som navigerer efter jordens magnetfelt. Store jævnstrømsfelter kan påvirke implanterede metaldele såsom pacemakere (større end 0,5 mT), ødelægge magnetstriber på kreditkort eller endda med stor kraft og fart tiltrække løse metaldele ( større end 3 mT).

ICNIRP anbefaler grænseværdier med henblik på at undgå oplevelse af kvalme og svimmelhed, som kan opstå, når man bevæger sig i store statiske felter. De er på 200 mT i gennemsnit over arbejdsdagen med et maksimum på 2 T. For offentligheden anbefaler ICNIRP en grænse på 40 mT.

Der er ikke forsket så meget i statiske elektriske felter. Den forskning der er gennemført tyder på, at de eneste akutte effekter er ubehag, som når hårene rejser sig eller kildrer på armene eller når vi får små elektriske stød. Det er det, vi i dagligdagen kalder "statisk elektricitet".  Mulige langtidsvirkninger er der forsket endnu mindre i.