Vi ved, at der kan være akutte sundhedsskadelige virkninger af elektriske og magnetiske felter, der er meget større end dem, som vi møder ved elforsyningsanlæg (flere tusinde mikrotesla). Disse virkninger er kendte, og der findes eksakte grænseværdier, som skal beskytte mennesker mod dem.
Mange sygdomme undersøgt
Siden slutningen af 1970’erne har videnskabsfolk verden over forsket i, om magnetfelter og elektriske felter i størrelser, som dem vi finder ved elforsyningsanlæg og dagligdags apparater eller installationer, kan udgøre en sundhedsrisiko.
En stor del af forskningsprojekterne har handlet om magnetfelter og kræft, men også en lang række andre sygdomme er undersøgt. For flere sygdomme kan man i dag afvise en risiko. Der er heller ikke noget, der tyder på, at der skulle være en sundhedsrisiko forbundet med de elektriske felter, som vi træffer ved elforsyningsanlæg og dagligdagens apparater. Derfor handler disse sider mest om magnetfelter.
Leukæmi hos børn
Fokus for forskningen er gennem årene især rettet mod magnetfelter og børneleukæmi (kræft i blodet), men trods de mange forskningsprojekter er det umuligt at give et entydigt svar på spørgsmålet om en sammenhæng:
- Befolkningsstatistiske (epidemiologiske) undersøgelser har vist en statistisk sammenhæng mellem bolig nær ved højspændingsledninger og børneleukæmi.
- En statistisk sammenhæng er på grund af en række problemer i de statistiske undersøgelsesmetoder ikke det samme som en årsagssammenhæng.
- Forsøg med dyr og celler har ikke kunnet påvise en sammenhæng.
Forskerne har ikke kunnet pege på en egentlig årsagssammenhæng mellem felter og kræft eller andre sygdomme. Man har altså ikke kunnet finde eller forklare en mekanisme, som kan være ansvarlig for, at felterne kan være årsag til eller medvirke til udvikling af kræft.
Der er således stadig spørgsmål, som forskningen ikke kan svare på, men alligevel har man lært meget af de mange års forskning. Det er beskrevet nærmere i den nyeste og mest autoritative samlede vurdering af forskningen, som kommer fra WHO (2007).