Sammenfattende kan man sige, at langt den største del af de nationale vurderinger, har konkluderet, at der ikke er videnskabelig baggrund for at sige, at magnetfelter er årsag til kræft, men at en form for forsigtighedsstrategi kan være berettiget.

Sverige
Ligesom de danske sundhedsmyndigheder foretog de svenske myndigheder i starten af 1990'erne en vurdering af forskningens resultater.

Den svenske Socialstyrelse konkluderede i 1995, at der ikke var baggrund for at sige, at magnetfelter var årsag til kræft. De skandinaviske studier antyder dog, at der kunne være en sammenhæng, men denne sammenhæng er svag, og der savnes en biologisk troværdig forklaring på, hvordan magnetfelter skulle kunne forårsage kræft. Styrelsen anbefalede ikke grænseværdier, men introducerede i stedet et forsigtighedsprincip. Her anbefales det bl.a. at mindske felterne og undlade at bygge nye ledninger nær boliger, hvor det kan gøres "for rimelige omkostninger".

England
De britiske myndigheder har også løbende vurderet forskningen. Senest har NRPB (i dag HPA = Health Protection Agency) vurderet forskningen i 2001. Konklusionen ligger på linie med den, som blev offentliggjort af IARC året efter.

USA
I 1998 vurderede det amerikanske National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS) forskningen og anvendte IARC's vurderingskriterier. Også denne vurdering er på linie med IARC's efterfølgende vurdering. Den amerikanske regering anbefalede siden en forsigtighedsstrategi, der først og fremmest fokuserede på øget information og reduktion af felterne, hvor det var muligt.

Andre
Også en lang række andre lande har foretaget selvstændige vurderinger. Den nyeste og mest autoritative vurdering er WHO's fra 2007. WHO har i et projekt, der er forløbet over godt 10 år, vurderet al den tilgængelige forskning. Projektet har haft støtte fra lande og organisationer verden over.