Spring over navigationshyperlinks
El
GAS
ANLÆG OG PROJEKTER
KLIMA OG MILJØ
FORSKNING
JOB
OM OS
Sidst opdateret 9. december 2011
abonner denne side print denne side email denne side
Gasdeklarationer 
Transporten af gas fra produktion til slutkunde, giver anledning til miljøpåvirkninger.

Når naturgassen transporteres fra produktionsfelterne i Nordsøen til slutforbrugerne i Danmark, er der en række miljøpåvirkninger. De fleste af disse miljøpåvirkninger er i form af et egetforbrug af gassen. Denne opgørelse indeholder således ikke oplysninger om hvilke udledninger der forekommer ved afbrænding af gas hos slutbrugeren.

Et egetforbrug vil sige, at en del af den transporterede gas brændes af i kedler eller motorer, for at levere den varme og el der er nødvendig for at holde det tryk der skal til, for at gassen kan flyde ud til forbrugerne.

For 2010 udgør egetforbruget til transport af gas 5,5 % af den transporterede mængde. For hver Nm3 (normalkubikmeter) der forbruges hos slutbrugeren, er der således udvundet 5,5 % ekstra fra et naturgasfelt i Nordsøen.

I tabellen ses data for opgørelsen i både 2010 og 2009. 

Egetforbrug i naturgasnettet i Danmark mio. Nm32010 % af transporteret mængde 2010  mio. Nm32009  % af transporteret mængde 2009 
Offshore inkl. Nybro

343,3

 5,3%

 337,2

 5,9%

Transmissionsnet inkl. gaslagre 

 7,5

 0,1%

 7,0

 0,2%

Distributionsnet

1,7

<0,1%

1,7

<0,1%

Det procentvise forbrug er beregnet i forhold til den transporterede mængde i det pågældende system. Egetforbruget offshore er kun opgjort for den del af naturgassen der sendes til Danmark - antaget at 50% af brændstof bruges til udvinding af naturgas. Summen af de procentuelle værdier afrundes til 5,5% for 2010.

I 2010 blev der importeret gas over den dansk-tyske grænse. Deklarationen for 2010 indeholder ikke data for den importerede gas. For 2010 udgør den importerede gas i størrelsesordenen 2 % af den samlede mængde gas i transmissionssystemet. Det forventes at mængden af importeret gas vil stige i de kommende år, og deklarationen vil derfor blive ændret, så den tager højde for den øgede import, samt tilfødning af gas til systemet fra andre kilder.

Ud over det direkte egetforbrug er der også tilsat et lovpligtigt lugtstof til gassen, så evt. udslip kan lugtes. Opgørelsen af dette lugtstof er ikke en del af deklarationen.

Kontakt

Christian Guldager SimonsenUdvikling, Miljø, Forskning og Udvikling+4576224542CGS@energinet.dk
Christian Guldager Simonsen