Biogas er CO2 neutralt. Det skyldes, at den CO2, der udledes ved forbrænding af biogas, modsvares af den mængde CO2, som planterne – der blev til grisefoder og senere gris og gylle – optog fra atmosfæren tidligere på året.

Biogas produceres ved, at husdyrgødning og andet organisk affald, for eksempel industriaffald fra slagterier, pumpes ind i iltfrie reaktorer, hvor det opvarmes til cirka 37 grader eller cirka 52 grader i 18-20 dage afhængig af temperaturen.

I reaktoren sker en biologisk nedbrydningsproces, hvorved bakterierne producerer biogas.

Produktion
Der er cirka 25 biogasfællesanlæg i Danmark, som modtager husdyrgødning fra flere landbrug og organisk affald fra industri og husholdninger.

Det første blev taget i brug i 1984. Hvert år behandler de tilsammen cirka 2,5 millioner ton husdyrgødning og cirka 350.000 ton organisk affald fra industrier, rensningsanlæg og husholdninger. Der er også 30-40 danske landbrug, der råder over eget gårdbiogasanlæg.

I dag anvendes biogassen fortrinsvis på lokale kraftvarmeanlæg, der producerer el, som sælges til elnettet, og varme der afsættes via fjernvarmesystemet.

Potentiale
I dag producerer Danmark cirka fire petajoule (PJ) biogas om året. Det svarer til en halv procent af Danmarks bruttoenergiforbrug.

Den politiske aftale “Grøn Vækst” lægger op til, at 50 procent af husdyrgødnin-gen skal udnyttes til energi. Energistyrelsen anslår, at det kan bringe den årlige biogasproduktion op på 19 PJ. Energistyrelsen har opgjort det samlede biogaspotentiale i Danmark til cirka 40 PJ.

Rapporten “Landbrug og Klima” peger på, at der yderligere kan hentes cirka 20 PJ fra majs og enggræs. På længere sigt kan søsalat og andre alger måske også komme på tale.