Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Du er her:Skip Navigation Links > Forside > OM OS > Konferencer
Sidst opdateret 8. maj 2012
Seminar: Fra vindkraft til varmepumper
Energinet.dk afholder erfaringsseminar for projektdeltagere og andre interesserede.

Energinet.dk afholder tirsdag den 8. maj kl. 10-15 et seminar om varmepumpers muligheder for at levere fleksibelt elforbrug til elsystemet. Her vil resultaterne fra to demonstrationsprojekter støttet af Energinet.dk’s forskningsbevilling ForskEL blive præsenteret. De to projekter ledes af henholdsvis Nordjysk Elhandel og Teknologisk Institut.

I forbindelse med de to projekter har Energinet.dk etableret en fælles og åben demonstrationsplatform www.styrdinvarmepumpe.dk.. Her kan 300 varmepumper overvåges og styres via en åben IT-platform. I de enkelte huse er der etableret måling af elforbrug, temperaturer og forbrug af varme og varmt brugsvand, der måles og gemmes hver 5. min. Samtlige huse har varmepumper tilsluttet centralvarmeanlæg som kan eksternt startes/stoppes via et simpelt interface.

IT-platformen muliggør central styring såvel som lokal optimering i de enkelte huse. I hvert hus er der installeret en styreboks der ud fra målinger, prognoser for elpriser og lokalt vejr kan beregne en ”optimal” drift i det efterfølgende døgn.

Demonstrationsprojekterne og den faktiske drift har givet en række interessante resultater, som vil blive fremlagt og debatteret på seminaret.

Program:

10.00 – 10.15 Velkomst og formålet med seminaret
 v/ Energinet.dk

10.15 – 10.40 Varmepumper i et energipolitisk perspektiv
 v/ Troels Hartung, Energistyrelsen

10.40 – 11.15 Styring af varmepumper i forhold til elmarkedet
 v/ Lotte Holmberg Rasmussen, Nordjysk Elhandel
 og Henrik Lund Stærmose, NeoGrid

11.15 – 11.30 Pause

11.30 – 12.00 Varmepumper i eksisterende huse – muligheder for
 tidsforskydning af drift
v/ Søren Poulsen, Teknologisk Institut

12.00 – 12.30 Resultater og perspektiver i den etablerede IT-platform
 v/ Steen Kramer Jensen, Energinet.dk

12.30 – 13.15 Frokost

13.15 – 13.30 DMI’s service for vejrprognoser til SmartGrid
 v/ Bent Hansen Sass, DMI

13.30 – 14.00 Varmepumper og fleksibelt elforbrug – forbrugerne, markedet  og nye projekter
v/ Göran Wilke, Exergi

14.00 – 15.00 Opsamling og paneldebat:
 Intelligente varmepumper – Next step?
• Er det kommercielt interessant at varmepumper går ”online”?
• Hvordan kan styringssystemer gavne elsystemet?
• Hvad gør vi, mens vi venter på kommunikationsstandar-der i et fremtidigt Smart Grid?
 Panelet sammensættes af repræsentanter fra energi-, IT- og
 varmepumpebranchen.

15.00 – 15.30 Afslutning og networking.

Seminaret holdes i mødelokale Påfuglen, Energinet.dk, Tonne Kjærs Vej 65, 7000 Fredericia.

Seminaret er åbent for alle og deltagelse er gratis; men af hensyn til de praktiske forhold er tilmelding nødvendig.

Dato/sted

Dato: 8. maj 2012
Tid: kl. 10:00
Sted: Påfuglen, Energinet.dk, Tonne Kjærs vej 65, 7000 Fredericia

Tilmelding