Energimarkedet generelt

Et af Energinet.dk's vigtige arbejdsområder er at understøtte energimarkedet generelt. Derfor arbejder Energinet.dk med at udvikle mulighederne for transport af både el og gas i de overordnede transmissionssystemer.

7. august 2007 af Dorte G. Kristiansen

En bæredygtig, konkurrencedygtig og pålidelig energiforsyning forudsætter åbne energimarkeder med konkurrence mellem selskaber. Det er derfor også Energinet.dk’s opgave at overvåge og facilitere markedsfunktionerne i de enkelte energimarkeder.

Siden 1. januar 2003 har alle elforbrugere frit kunnet vælge elleverandør. Fra 1. januar 2004 fulgte gasmarkedet i elmarkedets fodspor. Siden da har også alle naturgasforbrugere i Danmark frit kunnet vælge gasleverandør.