Gas - Benchmark af data

Dataudveksling foregår mellem transportkunder, gasleverandører, distributions- og transmissionsselskab. Korrekt datakommunikation til tiden er en vigtig faktor, da de udvekslede data danner basis for den endelige fakturering.

3. juni 2010 af Dorte G. Kristiansen

Dataudveksling

Transportkunderne sender deres timebestillinger - den daglige nominering - til Energinet.dk. Det sker før hvert gasdøgn. Nomineringerne kan ændres både før og i gasdøgnet og foretages i et semi-automatisk system eller via Selvbetjeningsportalen, som Energinet.dk tilbyder.

Efter gasdøgnet udveksler distributions- og transmissionsselskabet deres måledata. Energinet.dk aggregerer disse data og sender dem som energibalanceopgørelser til transportkunderne. Den udveksling sker dagen efter gasdøgnet og data kaldes "løbende data".

Udveksling af måledata og fremsendelse af energibalancer sker igen:

  • når måneden er gået. Det kaldes "ordinær data".
  • efter 4 måneder. Det kaldes "1. korrektionsdata"
  • og efter 15 måneder. Det kaldes "2. korrektionsdata".


Efter 2. korrektion udveksles aggregerede data for saldoopgørelse af måneds- og årsaflæsninger.

Udveksling af måledata

Energinet.dk fører statistik over udvekslede data. I menupunktet 'Dataudveksling' vises statistik for disse dataudvekslinger - i daglig tale kaldet "lyssignalet". Til højre findes en forklaring til "lyssignalet".

Kvaliteten af måledata opgøres også. Energinet.dk registrerer ændringerne fra løbende data til 2. korrektion. Denne opgørelse findes under menupunktet 'Datakvalitet'.

Et samarbejde i dataudvekslingsgruppen mellem distributionsselskaberne og Energinet.dk opgør årsager til fejl. Se mere på http://g4q.dgc.dk/ 

Fall back

Der er udarbejdet et fælles regelsæt for Distribution og Transmission, som skal benyttes såfremt Edi-meddelelserne ikke er modtaget korrekt, eller hvis data indeholder fejl.

Modtagertabel – ved alternative kommunikationsformer

Nedenstående kontaktinformation benyttes således kun af distributionsselskaberne indbyrdes og mellem distributionsselskaberne og Energinet.dk, såfremt dataudvekslingen mellem parterne ikke fungerer.

Aktør Kontakt Kontaktpers. Åbningstid
på ikke-arbejdsdage
Energinet.dk skc@energinet.dk
tlf: 7696 1940
Energinet.dk Kontrolcenter Gas (KCG)
Åbent
DONG
Gas Distribution
gasdata@dongenergy.dk
tlf: 7022 1566

Vagtansvarlige

Åbent
HMN Naturgas hmngasdata@naturgas.dk

tlf: 7021 0314

Vagtansvarlige

07:00-11:30
AKG *)      
Naturgas Fyn Distribution ccr@ngf.dk

tlf: 6315 6590 / 4034 1803

Driftskontrollen

Åbent
*) DONG Gas Distribution håndterer datakommunikationen for AKG.