Om gasmarkedet

I januar 2004 blev det danske gasmarked fuldt liberaliseret, så alle forbrugere frit kunne vælge naturgasleverandør. Med åbningen af den første gasbørs i Danmark - Nord Pool Gas – er vejen nu også banet for øget konkurrence på engrosmarkedet.

Energinet.dk's rolle er at sikre et velfungerende og fleksibelt gasmarked. Det betyder blandt andet, at vi udvikler produkter og faciliteter, som kommercielle aktører kan anvende.

Grossisterne på gasmarkedet – transportkunderne - kan:

  • Indgå årskontrakter.
  • bestille kapacitet og balanceservice samt holde sig opdaterede om egne ordrer online via Energinet.dk selvbetjening - fra 4. marts 2008.
  • handle bilateralt via Energinet.dk’s Gas Transfer Facility.
  • handle på gasbørsen i Danmark: Nord Pool Gas (NPG). Her kan transportkunder handle anonymt, da gasbørsen er modpart i alle handler.

Transportkunder kan møde hinanden via den elektronisk opslagstavle og handle med både gas, transport og balance. Denne opslagstavle kaldes Bulletin board


Markedsmodellen

Markedsmodellen for det danske transmissionssystem er sammensat som en entry-exitmodel. Den består af:

  • Tre entrypunkter i Nybro, Ellund og Dragør, hvor naturgassen kan komme ind i Danmark.
  • En exitzone, hvor danske forbrugere bliver forsynet med naturgas af gasleverandørerne via distributionsnettet. Exitzonen består af seks distributionsområder med hver deres distributionsselskab. I exitzonen er der ligeledes tre store kraftværker (Avedøre ІІ, H. C Ørstedsværket og Skærbækværket), som er direkte forbundet med transmissionsnettet.
  • Tre transit exitpunkter i Nybro, Ellund og Dragør, hvor naturgassen kan eksporteres ud af Danmark.
  • To virtuelle handelspunkter for gas; Gas Transfer Facility (GTF) og Nord Pool Gas Facility (NPTF), hvor transportkunderne kan handle med naturgas.
  • To fysiske lagerpunkter, som dækker over lagrene i hhv Stenlille og Lille Torup. Her kan  lagerkunderne lægge gas på lager og trækker den ud igen.


 

Detailmarkedet

På detailmarkedet har alle naturgasforbrugere i Danmark siden 1. januar 2004 frit kunne vælge gasleverandør.

Gasleverandørerne er gasmarkedets detailhandlere. Det er oftest større gasforbrugere, der har skiftet gasleverandør, specielt el- og varmeproducenter, samt større industrielle forbrugere.

På grund af liberaliseringen er det muligt for alle at etablere sig som gasleverandør eller transportkunde. Energinet.dk og distributionsselskaberne samarbejder for at sikre en stadig udvikling på markedet.