vindmller Ole Christiansen
Foto: Ole Christiansen

Bedre rammer for aggregator og aktivering af danskernes fleksible elforbrug

Vind og sol gør elproduktionen mere svingende, og Dansk Energi, Intelligent Energi, DI og Energinet har derfor arbejdet med at gøre det nemmere at gøre danskernes elforbrug mere fleksibelt.

Med stigende mængder vind og sol i vores elsystem er der behov for at aktivere strømforbrugerne, så mere el bruges, når for eksempel vinden blæser, og der er meget vindstrøm i elsystemet.

En "aggregator", der samler forbrugsenheder, som hver i især udgør en mindre volumen, men som samlet set kan blive til en større mængde elforbrug, kan hjælpe med at aktivere det såkaldte fleksible forbrug, så forbruget i højere grad passer til produktionen.  

Som et bidrag til at forbedre rammerne for aggregatorer i el-markedet anbefaler en arbejdsgruppe fra Dansk Energi, DI og Energinet at implementere hhv. facilitere fire markedsmodeller for fleksibel el og definere aggregator blandt elmarkedets forskellige aktører.

Læs mere om modellerne i slidedæk.


Kontakt

Fakta

Energinet udgav i september 2015 i samarbejde med en lang række aktører en rapport om den såkaldte Markedsmodel 2.0. Heri analyseres aktuelle og kommende udfordringer i det danske elmarked og de løsninger, der kan fremtidssikre dette. Rapporten indeholder 24 anbefalinger til videre opfølgning.
En række af anbefalingerne knytter sig til nyttiggørelsen af fleksibelt elforbrug. Dansk Energi har sammen med Energinet, Dansk Industri og Branchefællesskab for Intelligent Energi løftet denne del af det videre arbejde ved at:
1.Kortlægge relevante markedsmodeller for aktivering af aggregeret, fleksibelt elforbrug og -produktion for aggregatorer.
2.Vurdere mulighederne for at reducere barrierer for aktivering af aggregeret, fleksibelt forbrug og produktion.
3.Anbefale én eller flere modeller for, hvordan aggregering af fleksibelt elforbrug og -produktion kan gennemføres af markedsaktører, der ikke nødvendigvis samtidig er elleverandør og/eller balanceansvarlig.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.