Fejl på søkabel til Norge

Publiceret d. 25.7.2017 kl. 13.55
Mandag den 24. juli kl. 10.07 opstod en fejl på et af de fire søkabler fra Danmark til Norge.
Fejlen er sket på Skagerrak 2-kablet, som er en af de fire jævnstrømsforbindelser (HVDC-forbindelser) mellem Kristiansand i Norge og Bulbjerg i Danmark.

Det er endnu for tidligt at sige, hvad der har forårsaget fejlen, men Energinet har med fejlsøgningsudstyr fundet fejlen ca. 37 km fra den danske kyst.

Energinet vil i samarbejde med Statnett påbegynde reparation af kablet, så snart det er muligt.

Energinet undersøger i øjeblikket hændelsesforløbet.

Der vil komme mere information her på hjemmesiden, når der er nyt.