Sol-vind-biogas

Støtteordninger til solceller, vind og biogas

Energistyrelsen har overtaget administrationen af støtteordninger for vedvarende energi, bl.a. sol-, vind- og biogas

Fremover skal du kontakte Energistyrelsen

Energistyrelsen har den 1. januar 2018 bl.a. overtaget administration af støtte til solceller, husstandsvindmøller, vindmøller og biogas, herunder afgørelser om støtte/nettoafregning, afregning af pristillæg og efterfølgende ændringer og flytninger.
Alle igangværende sager overgår automatisk til Energistyrelsen. Så er du som privatperson eller virksomhed berørt af de nævnte opgaver, skal du som udgangspunkt ikke foretage dig noget i forbindelse med overflytningen af opgaverne.

Har du i fremtiden spørgsmål, skal du kontakte Energistyrelsen. Fx hvis

  • du har spørgsmål til afregning af den strøm, dit anlæg producerer
  • du har behov for at ændre dit anlæg
  • du flytter eller køber et hus med fx solcelleanlæg

Energinet har indtil 31. december 2017 varetaget opgaverne. Som led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser er opgaverne overdraget til Energistyrelsen i Esbjerg pr. 1. januar 2018.

Gå til Energistyrelsens hjemmeside

FLEXAFREGNING AF PRODUKTIONSANLÆG PÅ DEN ÅRSBASEREDE ORDNING

Alle private elkunder i Danmark vil senest i slutningen af år 2020 kunne blive afregnet time for time, når de bruger strøm. Det samme er gældende for årsafregnede ejere af fx solceller og husstandsvindmøller

Læs mere om flexafregning af produktionsanlæg på den årsbaserede ordning